Støtten fra Merkur Fonden bl.a. gået til at bygge et vævehus til væverne i Kologh Naba.

Kologh Naba

Merkur Fonden har udvalgt et antal projekter, som fonden ønsker at følge og støtte over en længere periode. Et af disse fokusprojekter er Kologh Naba.

Foreningen Kologh Naba blev dannet i 2003 og har sit virke i landsbyen Saaba i Burkina Faso i Vestafrika. Det er foreningens formål at skabe bedre livsvilkår for foreningens lokale medlemmer ved at lære dem et håndværk og dernæst sælge deres produkter.

Kologh Naba har følgende aktivitetsgrupper: Syning, vævning, sæbefremstilling, snedkerarbejde, murerarbejde, læder og havebrug. Hver gruppe er ansvarlig for sin egen økonomi med køb af materialer og salg af de færdige produkter, og de betaler 5 % af salget til associationen som et bidrag til de fælles udgifter.

Produkterne sælges i Burkina Faso, Sverige og Danmark og fortjenesten går ubeskåret til foreningens medlemmer.

Støtten fra Merkur Fonden

Støtten fra Merkur Fonden er bl.a. gået til at bygge et vævehus, til kvinderne som arbejder med netop dette håndværk. Tidligere sad kvinderne og vævede i det fri under et træ.

Læs mere om Kologh Naba

Læs mere om, hvordan du støtter et fokusprojekt som Kologh Naba